Faciliteter

Kirkesalen
Vores kirkesal ligner ikke en almindelig kirkesal. Der er ingen bænke, og der er ikke noget alter. I stedet sidder vi rundt om små caféborde, der giver en dejlig afslappet stemning. I den ene ende af lokalet har vi indrettet et hjørne til børnene med legetøj, blyanter og papir, bamser og mange andre ting, som børnene kan hygge sig med under gudstjenesten.

Børnelokalerne
Børnelokalerne ligger aller øverst i kirken. Her er ikke meget plads men rigtig hyggeligt at være. I børnelokalerne er der et specielt program for børnene under gudstjenesten. Når vi bruger børnelokalerne, er der altid et sikkerhedsgitter for trappen, så de små ikke kan gå ned selv.

Familieværelse     
Under gudstjenesten er der mulighed for, at familier med små børn kan sætte sig op på balkonen i det ene af børnelokalerne, hvis der er behov for det. Det er et lukket og lydisoleret værelse, men det er udstyret med en glasvæg og en højtaler, så at man alligevel kan følge med i gudstjenesten.

Puslerum 
Hvis du skal pusle om dit barn, så er der god plads til jer i stueetagens store toilet.

Køkken
I stueetagen har vi et fuldt udrustet køkken, hvor der kan forberedes mad til fællesspisninger eller andre arrangementer.

Orange rum
I fælleslokalet i stuen er der plads til cirka 30 mennesker. Her kan man have møder, fællesspisning, undervisning og mange andre aktiviteter.

Stuen
På første etage ved den store trappe, findes der en lille stue. Her er der plads til, at små grupper kan mødes og hygge sig sammen. På sigt vil dette rum primært blive brugt til børnekirke for børn fra 5 år og op.

Kørestolsbrugere og gangbesværede
Cafékirken har gode forhold for kørestolsbrugere og gangbesværede. Bygningen er udstyret med en elevator, der tager én direkte op til kirkesalens forhal, og i stueetagen er der et stort handicaptoilet. Da vi bruger stole og ikke bænke, er det nemt at lave plads til en kørestol inde i salen, så det er ikke nødvendigt at kontakte os i forvejen.

Parkering
Der kan nogle gange blive lidt trangt på parkeringspladserne lige ved kirken, men man kan oftest finde en ledig plads på nogle af sidevejene.

Kalender

facebook